Seneste Nyt

Få styr på din digitale sikkerhed

I oktober måned sætter Sikkerdigital og Cybersikkerhedspagten, som SMVdanmark er en del af, spot på digital sikkerhed, og det er en god ting, siger Niklas Winther, der er chefkonsulent i SMVdanmark.

- Skrevet af SMVdanmark

”Sikkerhed er mere end at låse døren til sit værksted eller sætte alarmen til på sin forretning, men den digitale sikkerhed kan være en svær størrelse for især små virksomheder, der efterlades med et hav af muligheder, der kan være svære at navigere i,” siger Niklas Winther fra SMVdanmark og fortsætter:

”For mange virksomheder er driften førsteprioritet, og derfor er det godt, at der nu kommer fokus på digital sikkerhed med nem og overskuelig vejledning, hvor alle kan være med.”

Ifølge Niklas Winther kan det være en stor opgave for selvstændige at komme i gang med at sikre sig digitalt, og derfor henviser han til SMVdanmarks hjemmeside, hvor virksomheder nemt kan komme i gang https://smvdanmark.dk/vi-arbejder-for/viden-til-virksomheder/it-sikkerhed

”Jeg vil også fremhæve D-mærket som er noget, der er let at gå til, hvor virksomheder med nemt kan få øget deres digitale sikkerhed” siger Niklas Winther.

Læs mere om D-mærket

På Sikkerdigitals side for virksomheder kan du få råd og vejledning til at beskytte din virksomhed mod digitale trusler.

7 gode råd, der styrker IT-sikkerhed:

  1. Få overblik over vigtige data og systemer.
  2. Opdater programmer og styresystemer.
  3. Køb antivirus og firewall
  4. Tag backup af data
  5. Lær at spotte mistænkelige mails
  6. Lav stærke adgangskoder og opsæt tofaktorgodkendelse
  7. Stil sikkerhedskrav til IT-leverandøren

Læs mere på SMVdanmark.dk

 

Tilbage til oversigten

FAGA Nyt

Hold dig opdateret omkring nyheder og andre aktuelle begivenheder i branchen.

FAGA Nyt udkommer pr. mail ca. otte gange om året
se de seneste udgaver her

Noget nyt?

Vi modtager gerne nyheder og informationer, som er relevante for FAGAs medlemmer.

Klik her for at maile tekstmateriale og fotos eller kontakt os på tlf. 9926 9800.