Seneste Nyt

FAGA’s trendevent: Boost dit brand

Var du ikke med til FAGA’s trendevent forleden, er du virkelig gået glip af noget! Det var en dag fuldt pakket med spændende ny viden, masser af inspiration og unikke værktøjer, der kan bruges i virksomheden, når et brand skal bygges op og ikke mindst blive ved med at leve. Julia Lahme og Anette Eckmann stod på scenen.

- Skrevet af Pia Finne

Ny viden, input og inspiration. Deltagerne fik rigtig meget med hjem, da FAGA forleden holdt trendevent eller snarere et "branding crash course" med trendforsker og kommunikationsekspert Julia Lahme og trendhunter Anette Eckmann. Og en stor bonus var, at det foregik på Villa Hotel i hjertet af København. For stedet alene inspirerer til nytænkning og udvikling.

”Når gassen er ved at gå af ballonen, skal der fyldes ny gas i den”, sagde Julia Lahme. ”Typisk oplever man en brandtræthed efter 13-14 år. Det tager i gennemsnit fem år, før man virkelig har vind i sejlene, når man bygger en forretning op. Det betyder, at man har godt syv år på toppen, for senest i det 12. år skal der rebrandes og hældes ny energi i brandet”, siger Julia Lahme.

Gå efter boblerne Derfor slår hun også fast, at kan man ride med på de megatrends, der typisk holder 20-25 år, når de er på vej op, så man kan nå at manifestere sig, inden alle andre følger trop, er det en fordel, men hun siger også, at det er altafgørende at ramme ”boblerne”; de trends, der varer tre år. ”Vi har set havtorn, ramsløg og billedvægge med sorte rammer, svampemaling og gule vægge. Alt sammen ”boblere”, og man kan tjene rigtig gode penge på ”boblerne”, slår Julia Lahme fast. Hun kalder perioden, vi er i nu, for opmærksomhedsøkonomi, og det, forbrugerne retter deres opmærksomhed mod, er penge værd. ”Vi har udviklet en høj selvfølelse i opmærksomhedsøkonomien. Vi føler, at vores egen opmærksomhed er allermest værd, og vi er blevet nærige med den”, slår Julia Lahme fast. ”Vi er gået fra at prøve grænser af før corona til nu at trække grænser, og de unge mennesker er rigtig gode til det”.

I opmærksomhedsøkonomien vender alting indad. Det betyder også, at kommunikationen skal målrettes den nye tendens og frem for alt være relevant for modtageren. Man skal altså ikke skrive: ”Vi har fået nye gardiner hjem”. Det er ikke relevant, og det er spam. I stedet skal man tænke forbrugeren ind: ”Er du træt af nysgerrige blikke i køkkenet, så har vi fået nye gardiner hjem, der kan hjælpe dig”.

”Faktisk er tendensen, at forbrugerne ikke længere vurderer en vare efter, hvad den koster, men efter, hvad de kan bruge den til, præcis som vi gør med alt andet i dag. Vi går ikke længere ind og ser en eksperimentel teaterforestilling, for vi vil ikke bruge tid på noget, hvor vi ikke ved, hvad vi får. I stedet ser vi gerne de store musicals, og vi ser gerne remakes af film som Farven Lilla. For så ved vi, hvad vi får”, forklarer Julia Lahme til FAGA’s medlemmer.

Så tal om mig til mig! Handler det ikke om mig, er det ikke relevant. ”Vi er den største møbelforretning på Fyn, og vi har et stort udvalg”. ”Skriver du sådan, kan du lige så godt tage en flammekaster til at holde kunderne væk med”, siger Julia, eller ”Vi har sko til alle”. Det duer ikke. Man skal kende sin målgruppe og målrette kommunikationen til dem.

Væksten ligger i nicherne

Hun mener netop, at væksten ligger i nicherne. Man skal ikke have sko til alle med fødder eller håndcreme til alle med hænder. Man skal kende sin målgruppe.

”I en verden hvor alt handler om mig, handler alt også om alt det, der har værdi for mig. Så lav en målgruppeanalyse; hvem er han eller hun, hvad drømmer de om, er de til H&M eller Gucci, til kimchiburger eller en god vitello tonnato”.

Og Julia anbefaler, at man sender nyhedsbreve, der er målrettede. ”Man kan jo sende flere nyhedsbreve, så den ene uge henvender man sig til én type kunder, den anden uge til en anden – fremfor at forsøge at ramme alle i samme nyhedsmail. For det kan man ikke”. Og hun slår fast, at målretter man sine nyhedsmails, vil læserantallet gå ned, men salget vil gå op.

En anden stor megatrend er empati, og Julia Lahme mener, det bliver et af de vigtigste parametre de næste fem år, og at det hænger tæt sammen med mig-kulturen. Derfor er relationsmarketing vigtigt. For det, der skal flytte kunderne videre, er personlige relationer. ”Og det uperfekte. Mails, hvor man kan se mennesket bag. For hellere fejlbehæftet og uperfekt end perfekt og AI-genereret.

Hvad er et brand

”Et brand, der ikke mener noget, er ikke et brand i dag. Som verden er i dag, er alt holdningsdrevet, og et troværdigt brand har holdninger. Og jo tydeligere I er, jo mere bliver I valgt til”, siger Julia Lahme. Det kan være holdninger til ansvarlighed, til produktion eller til noget helt andet, og Julia slår fast, at hver gang, man skubber kunder væk ved at have holdninger, kommer der nye til. ”Og jo flere holdninger og værdier, der er i brandet, jo dyrere kan produkterne være, fordi man er fuldt og helt til stede i brandet”.

Hun mener også, det er vigtigt at signalere, hvad man vil ud over at tjene penge. Støtter man lokalsamfundet, eller støtter man opsamling af havplast? Brandets formål skal kommunikeres ud.

63 pct, af alle forbrugere har sagt, at de ønsker følelsesmæssig kontakt med de brands, de køber. Det er en stigning på 20 pct! Samtidig refererede Julie Lahme også til undersøgelser, der viser, at 73 pct, af forbrugerne mellem 13-49 år ikke synes, det digitale er nok. De ønsker fysisk tilstedeværelse; taktile rum med mulighed for at røre ved ting. Så en god webshop er en bydende nødvendighed, men kunderne skal også kunne se produkterne i en fysisk butik.

Kreativitet sidder i kroppen ikke i hovedet At bygge et brand handler om, hvilken værdi man kan tilføre kunden, og Julia Lahme tegner en trekant, som alle kan forholde sig til i forhold til et brand. Nederst i trekanten fylder værdien for kunden 15 pct., midterst fylder ekspertisen og fagligheden også 15 pct. Øverst fylder måden man tilgår kunden på 70 pct. ”Den nøglefordeling er indbegrebet af al brandkommunikation. Den konkrete værdi og fagligheden er elementer, der skal være plads, og som forbrugeren forventer, der er styr på. Måden, holdningerne, købsoplevelsen, hvordan det enkelte brand er særligt og adskiller sig fra andre, fylder 70 pct.” Apple siger ikke, vores telefon virker, eller vi har verdens bedste teknikere. De siger: Vores telefon er federe at se på, den giver status, og den giver en god følelse i hånden”.

Fra wellness til wellbeing og spiritualitet

Trendhunter Anette Eckmann kastede sig over spiritualiteten, som går meget fint hånd i hånd med den empati og den øgede selvfølelse i opmærksomhedsøkonomien, som Julia Lahme tale om.

”Spirituel shopping giver jer et nyt fokus. Det gælder producenter, indkøbere og butiksejere. Brug følelserne og mærk efter”, lød det fra Anette Eckmann. ”For i øjeblikket handler det om, at vi alle sammen skal have det godt med os selv, og vi savner nærvær, menneskelighed og omsorg. Derfor skal I spørge ind til, hvad I kan gøre for jeres kunder”.

Anette slår fast, at der er et stort behov for at gå all in på den spirituelle tankegang. ”I takt med den voksende digitalisering kommer der også flere penge og mere salgskraft i spirituelle produkter. Krystaller og sten er der stort salg i i øjeblikket, og produkter til mental sundhed, der kan reducere stress og mental udbrændthed”.

Herudover handler det om at møde kunden med empati, forståelse og et åbent sind. Det betyder, at spiritualiteten kan være med til at skabe en ny virkelighed; når der skal skabes livsstilsbilleder til virksomhedens kommunikation, kan spiritualiteten inddrages, eller når messestanden skal designes. Giv produkterne navne, der vækker følelser, og brug værdiladede ord i kommunikationen; retreat, forkælelse for sjælen med mere. ”Men det handler også om relationsmarketing, om at fastholde kunderne på den lange bane, om at skabe loyalitet og om at være der, når kunderne har brug for jer, og dermed maksimere værdien i forhold til kunden”. ”For mig giver trends ikke mening mere”, siger Anette Eckmann. ”Jeg tror, man skal designe produkter med betydning og bæredygtighed, og så kan man flette nye farver ind”.

Anette pointerer også, at det ikke er forbudt at være kreativ. ”Gentænk emballagen, brug farver, lyde, dufte og krystaller i butikken eller på messestanden, skab oplevelser og skab temaer i stylingen og stilen, der har et spirituelt udtryk”.

Når det gælder leverandørerne, mener Anette, at de skal give deres kunder ideer til, hvordan de kan udvikle stylinger i butikkerne. ”Brug messestanden til at formidle de spirituelle ideer, og samtidig skabes der en atmosfære, hvor indkøberne føler sig velkomne og sete. For det er netop det, der er behov for i alle grene af branchen lige nu”.

Deltagerne fik mulighed for at aktivere de små grå under Julia Lahmes branding-crash-course. 

Dagen bød på massevis af godbidder, særligt i form af en fristende forplejning.

 

Tilbage til oversigten